
Kropsterapi
Hvad er kropsterapi?
Manuvision kropsterapi er en holistisk behandlingsform, der behandler fysiske og psykiske udfordringer gennem kroppen. I min praksis kombinerer jeg massage- og åndedrætsteknikker med dybdegående samtaler for at skabe en helhedsorienteret behandling, der omfatter både krop, tanker og følelser.
I min tilgang behandles både symptomerne og de underliggende årsager, og kroppens naturlige helingsprocesser sættes i gang. Resultatet er en øget kropsbevidsthed, et bedre kendskab til kroppens signaler, og en styrket evne til at håndtere hverdagens udfordringer.
-
Manuvision er en to-årig kropsterapeutisk uddannelse.
Manuvision består af to latinske ord, "Manu", der betyder hånd, og "vision", der betyder syn. Navnet henviser til, at Manuvision kropsterapeuter bruger deres hænder som et redskab til at "se".
Kropsbehandlingen indebærer at se og lytte med hænderne til klientens krop og reagere på de fornemmelser, de opfanger.
DET HJÆLPER JEG MINE KLIENTER MED
Sove godt om natten uden at blive forstyrret af tankemylder
✓
✓
Lære at håndtere vrede konstruktivt
✓
Sætte tempoet ned og få overskuddet igen i hverdagen
✓
Sige farvel til smerter i skuldre, nakke og lænd
✓
Slippe af med indre uro, hjertebanken, vejrtræningsbesvær
✓
Afhjælpe migræne og spændingshovedpine
Sådan foregår en behandling
Ingen behandlinger er ens. Nogle gange fokuserer vi på tanker og følelser, andre gange arbejder vi med at afspænde kroppen for at ændre dens tilstand.
For nogen er det nok i starten at mærke kroppen og slappe af, mens andre har brug for at tale om hverdagens udfordringer og hvordan de kan håndteres. Endnu andre har brug for indsigt i, hvordan tidligere oplevelser påvirker dem, og få redskaber til at håndtere de følelser, der er forbundet med oplevelserne.
-
Det anbefales, at du forbedrer dig inden du møder til behandling, så det kan blive en god oplevelse.
Undgå at spise lige inden og ta’ gerne et bad samme dag.
Du kan også gøre dig overvejelser om hvad der rør sig i dig og hvad du ønsker at få ud af behandlingen, om det er af fysisk og/ eller psykisk karakter. -
Når du kommer til behandling hos mig, begynder vi med en kort snak om, hvad der rører sig i dig, og hvad du ønsker hjælp til.
Herefter lægger du dig på briksen, iført undertøj og med et tæppe over dig. Jeg afdækker de områder, jeg behandler, og dækker dem derefter til igen.
Kropsterapi kan variere i intensitet og lydniveau, og det behøver ikke være smertefuldt eller dybt konfronterende.
Gennem behandlingen bruger jeg pulserende massageteknikker, meridianmassage, akupressure, vejrtrækningsøvelser, ledfrigørelse og dybe tryk og stræk til at løsne op i din krop.
Behandlingen er et samarbejde mellem dig og mig. Vi kommunikerer løbende om, hvad vi begge mærker i din krop, og du vil opnå en dybere forståelse for din krops signaler og de mønstre, der påvirker din tilgang i livet.
Til sidst tager du tøjet på igen, og vi runder stille og roligt af.
-
Det er en god idé at have tid til integration efter behandlingen. Det kan være ved at forblive i ro resten af dagen og slappe af derhjemme. Hvis du skal arbejde, så forsøg at tage det i eget tempo, og prioriter en god nats søvn.
Behandlingen får kroppen til at frigive affaldsstoffer, så det er vigtigt, at drikke masser af vand efterfølgende for at støtte kroppen i udskillelsen af de frigjorte affaldsstoffer.
-
Kroppen fortsætter med at arbejde i dagene efter og der kan derfor også komme efterreaktioner. Når kroppen slipper spændinger, kan det føles som om symptomerne forværres indtil de letter. Du kan også opleve psykiske eller følelsesmæssige reaktioner afhængigt af vores fokus under behandlingen.
Efterreaktioner er normalt og kan sammenlignes med ømhed efter træning.
Første konsultation og forløb
Første gang du kommer til mig, undersøger vi dine udfordringer sammen. Vi begynder med en samtale om, hvad der rør sig i dig og hvad du ønsker hjælp til, og derefter mærker vi, hvordan din krop har det på briksen.
I løbet af første konsultation har du mulighed for at finde ud af om vi har den rette kemi, som er vigtig for effekten af behandlingen, og om jeg er den rigtige til at hjælpe dig med at løse dine udfordringer.
Til sidst tilbyder jeg dig et forløb tilpasset dig og dine udfordringer. Efter første konsultation tilbydes kun forløb. Alle forløb tilrettelægges individuelt og efter aftale.
-
En kropsterapeutisk behandling arbejder med sammenhængen mellem tanker, følelser og krop, og jeg hjælper dig til at mærke din krops signaler og forstå dem. Først når vi bliver opmærksomme på kroppens signaler, kan vi begynde at ændre på de mønstre, tanker, følelser og handlinger, som skaber dem, og få det bedre.
Ved brug af forskellige massage- og åndedrætsteknikker fokuseres på at skabe balance i nervesystemet og åbne for et friere åndedræt, der for mange opleves som ro og lethed i kroppen. Et afbalanceret nervesystem og frit åndedræt er afgørende for at kunne skifte mellem afslapning og aktivitet, hvilket giver os mulighed for bedre at håndtere de udfordringer, vi møder i hverdagen.
En kropsterapeutisk behandling kan give dig en umiddelbar følelse af lethed, afspænding og frihed i både krop og sind. Efter et forløb på flere behandlinger vil du opleve, at dybere spændinger løsnes, større udfordringer forstås, og din krop trænes til at finde balance.
-
Det varierer fra person til person, og jeg kan først give dig et ordentligt svar efter din første behandling.
Som med andre behandlingsformer afhænger det af dit udgangspunkt og ikke mindst din villighed til at tage ansvar og lave de nødvendige ændringer i dit liv. Og så afhænger det af, hvordan din krop responderer på behandlingen.
Selvom de fleste af mine klienter allerede mærker forbedringer efter første behandling, kan du forvente at skulle have flere behandlinger for at løse en problematik.
Generelt anbefales en opfølgende behandling inden for 2-3 uger efter første behandling, og mange vil have gavn af et længerevarende behandlingsforløb.
Første konsultation
Pris 1100 kr. Varighed 75 min.
Vi taler om dine udfordringer, og du
får en kropsterapeutisk behandling.
På den baggrund finder vi ud af, om kropsterapi er det rette for dig.
Videre forløb
Med udgangspunkt i erfaringen fra
første konsultation, skræddersyr jeg
et forløb til dig. Forløbet indeholder kropsterapi og øvelser efter behov.
Aflysning eller ændring af aftale skal ske senest 24 timer før aftalte behandling, ellers opkræves det fulde beløb. Du kan aflyse og ændre aftalen over telefon eller sms.
Alle behandlinger er forudbetalte. Købte, påbegyndte og afsluttede behandlingsforløb refunderes ikke. Behandlingsforløb er personlige og kan ikke overdrages til andre.
Betaling via MobilePay, kontant eller bankoverførsel.